


Real Madrid formåede at komme tilbage på sporet i La Liga, da de torsdag aften slog Cadiz med 2-1.
Her spillede brasilianske Rodrygo de første 82 minutter, og selv om han var glad for sejren, var der alligevel en episode i kampen, som sad fast i tankerne.
Rodrygo havde nemlig en batalje med Cadiz' midtstopper Fali, hvor real-brasseren mente, at han skulle have haft et klokkeklart frispark efter en duel.
- Det er ikke bare en hændelse, han gjorde det med vilje. Han kiggede på mig og slog mig, så det er en skam. Jeg ved ikke, hvor VAR var henne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Denne aggression passer ikke ind i fodbold, lyder det fra Rodrygo ifølge AS, som fortsætter om kampen.
- Det var en meget vigtig og svær sejr. Vi var i stand til at dræbe kampen, og slutningen var svær, men det vigtige er de tre point.
Det var Eder Militao og Toni Kroos, som scorede Real Madrids to mål i 2-1-sejren over Cadiz.
Real Madrid er på andenpladsen i La Liga, hvor de er to point efter FC Barcelona.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar