27-årige Alexander Sørloth er i fremragende form for tiden, den norske angriber har i de seneste fem kampe scoret tre mål.
Nordmanden er i denne sæson udlejet fra Leipzig til Real Sociedad, men han nyder tilværelsen i det spanske, derfor kunne han godt se sig selv blive, siger han til TV 2 Norge.
- Det er svært at svare på nu. Jeg hygger mig, og jeg har før sagt, at jeg kunne forestille mig at spille her i mange, mange år.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det plejer at blive "tricky" med mine klubskifter, så jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg er meget glad for at være her og håber at blive i mange år, udtaler Sørloth.
Alexander Sørloth har i denne sæson scoret 11 mål i 23 kampe for Real Sociedad.