2023-01-22 22:52:40

To flotte kasser sikrede Real Madrid-sejr

Real Madrid besejrede søndag aften Athletic Club med 2-0 i La Liga efter flotte mål af Karim Benzema og Toni Kroos.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BIL

0 - 2

REA

24'
0 1
Karim Benzema
Mål
90'
0 2
Toni Kroos
Mål

Tidligere på søndagen vandt FC Barcelona mod Getafe og spillede sig seks point foran Real Madrid i La Liga.

Derfor ville alt andet end tre point mod Athletic Club være utilfredsstillende for hovedstadsklubben. På midtbanen havde den italienske cheftræner rystet posen en smule. Således startede både Luka Modric og Toni Kroos på bænken.

Begge mandskaber kom fint fra land, men det var udeholdet, som fik kampens første store chance.

Allerede efter syv minutter skulle Karim Benzema have bragt de hvidblusede foran, men den ellers så skarpe angriber sparkede forbi, selvom han helt umarkeret stod inde i feltet.

Kort tid efter fik hjemmeholdet også en god mulighed for at gøre det til 1-0, men Aitor Paredes' forsøg med hovedet blev flot reddet af Thibaut Courtois.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -To flotte kasser sikrede Real Madrid-sejr
Foto: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

I de efterfølgende minutter kom begge mandskaber frem til fine muligheder, men hverken Benzema eller Inaki Williams var skarpe nok.

Selvom begge hold kom frem til chancer, var det Real Madrid, der sad på spillet og styrede tempoet, men hjemmeholdet lurede konstant på fejl i udeholdets defensiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 24 minutter kom gæsterne foran. En løs bold i feltet endte foran Benzema, der flot drejede kroppen og flugtede kuglen i mål.

Mere nævneværdigt skete der ikke i første halvleg.

I anden halvleg kom Athletic længere frem på banen i jagten på udligningen. Især Williams-brødrene viste sig fint frem, men foran mål var de ikke kyniske nok.

Efter en halv times spil var Nacho Fernandez tæt på at gøre det til 2-0 på en ripost, men Unai Simon hev en flot redning og af hatten.

Kort tid efter var det så Marco Asensios tur til at brænde en stor chance. Den spanske landsholdsspiller blev af Benzema stukket i dybden, men afslutningen fra en lidt spids vinkel gik lige forbi stolpen.

I slutfasen pressede hjemmeholdet på, og Real Madrid blev også presset i bund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt til sidst lukkede gæsterne opgøret, da Toni Kroos med et flot, kontrolleret spark fra kanten af feltet, gjorde det til 2-0.

Sejren betyder, at der forsat er tre point op til ærkerivalerne FC Barcelona.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BIL

0 - 2

REA

24'
0 1
Karim Benzema
Mål
90'
0 2
Toni Kroos
Mål

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0