Mange spillere har den seneste tid valgt at tage turen til Saudi-Arabien, og det ser ud til, at Celta Vigos unge profil Gabriel Veiga gør det samme.
Transferjournalisten Fabrizio Romano har erfaret, at Veiga skifter til Al Ahli, da Celta Vigo har accepteret buddet.
Det har dog fået Real Madrids Toni Kroos til tasterne.
- Pinligt, skriver Kroos nemlig som en kommentar til Romanos opslag på Instagram.
I Al Ahli vil Veiga blive holdkammerat med spillere som Edouard Mendy, Franck Kessié, Riyad Mahrez og Roberto Firmino.
Artiklen fortsætter efter billedet

Celta Vigo-cheftræner Rafa Benitez ser dog skiftet som noget positivt, da det kommer til at gavne La Liga-klubben økonomisk, mens det også kan gavne Veiga på trods af, at det er Saudi-Arabien.
- Jeg har haft Carrasco i Kina. Han tjente en masse penge, og så kom han tilbage og spillede Champions League. Det her er et lignende tilfælde.
- Det er en radikal ændring i hans liv, og det kan være godt for os, siger Rafa Benitez på et pressemøde ifølge Jornada Perfecta.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Al Ahli
Real Madrid
Celta Vigo
La Liga


































