Én situation i lørdagens topkamp i La Liga mellem Atlético Madrid og FC Barcelona har fyldt en hel del.
Kort efter pausen blev Gerard Martín udvist for FC Barcelona, da han havde stemplet Thiago Almada på anklen som følge af en clearing.
Dommer Mateo Busquets fik dog at vide i sin øresnegl, at han skulle ud at se situationen igen.
Selvom det for de fleste så ud til at være et klart rødt kort, endte dommeren med at omstøde kendelsen, så Gerard Martín blot slap med et gult kort.
Søndag er lyden mellem Mateo Busquets og VAR-dommer Mario Melero López blevet offentliggjort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og de blev altså enige om, at der ikke var tale om et rødt kort i situationen.
- Jeg synes, at det er en aktion, hvor spilleren fra Barcelona spiller bolden på en normal måde, og den efterfølgende kontakt med Atlético-spilleren er naturlig, siger Mario Melepo López i VAR-vognen, inden hoveddommeren svarer.
- Okay så Barcelona-spilleren med kontrol over bolden spiller den og træder efterfølgende på Atlético-spilleren med en normal bevægelse. Jeg annullerer det røde kort og viser ham et gult kort.
FC Barcelona forblev derfor 11 spillere på banen, og de kunne i sidste ende hente en 2-1-sejr med en sen Robert Lewandowski-scoring.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
La Liga







































