2023-03-22 15:30:01

Villarreal-dansker håber på mere: Det var sygt mod Real Madrid

Danske Filip Jørgensen har i denne sæson fået flere kampe for Villarreal, efter han er blevet en fast del af førsteholdet. Han røg derfor i ilden mod Real Madrid, som var en stor oplevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

UKR

3 - 2

DAN

I den spanske klub Villarreal løber der en dansker rundt i form af 20-årige Filip Jørgensen, som i denne sæson har haft flere store oplevelser.

Den danske U21-landsholdsskeeper har nemlig fået spilletid i både La Liga, Conference League og ikke mindst Copa del Rey, hvor han vogtede buret mod Real Madrid.

Så det har været en lærerig sæson for den unge dansker, efter han er blevet en fast del af førsteholdstruppen i den spanske klub.

- Jeg startede sæsonen som tredjekeeper, hvor jeg fik spillet tre kampe i Conference League og fik kampe i Segunda, hvor jeg gjorde det godt. 

- Efter jeg blev fast på førsteholdet som andenkeeper, fik jeg en svær start mod Real Madrid, hvor vi tabte. Der var også en kamp mod Rayo, så jeg håber bare på at få flere kampe, inden sæsonen er slut.

Og netop mod Real Madrid blev Jørgensen smidt for løverne i et opgør, hvor alt ellers gik efter planen i starten.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Villarreal-dansker håber på mere: Det var sygt mod Real Madrid
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Villarreal kom nemlig foran med 2-0, men i den sidste halve time leverede Real-mandskabet et comeback og vandt 3-2.

Det var alligevel en stor oplevelse for danskeren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var jo sjovt, så det var en drøm at stå mod Real. Så jeg skal bare fortsætte med at gøre mit bedste, så jeg kan få nogle flere kampe.

Nåede du at tænke over, at det var Real Madrid, som du stod imod? 

- Jeg tænkte ikke på det i løbet af kampen, da jeg bare fokuserede på den. Men efter kampen, og når man tænker tilbage på det, så var det jo lidt sygt, siger Filip Jørgensen med et smil.

Filip Jørgensen står noteret for fem kampe i denne sæson for Villarreal. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2025.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskabskampe U21 - 1. runde

FT

UKR

3 - 2

DAN

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce