2022-08-13 19:05:37

Aspas bombede da Celta Vigo smed sejren i de døende minutter

Iago Aspas fortsatte den flotte målform fra den forgangne sæson, da Celta Vigo lørdag spillede 2-2 med Espanyol i sæsonens første La Liga-kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag eftermiddag tog Celta Vigo imod Espanyol hjemme på Estadio de Balaídos.

Her lagde hjemmeholdet bedst ud og fik hurtigt sat sig på kampen.

Føringen kom dog først i hus lige før pausen, da Iago Aspas modtog en aflevering og dirigerede bolden køligt ind nederst i venstre hjørne.

Celta Vigo kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring.

Fra anden halvlegs start stod der også Celta Vigo på det meste, og efter 63 minutter bragte de sig også på 2-0, da Goncalo Paciencia kom højest på et indlæg og pandede bolden ind kassen.

På trods af en sikker føring begyndte Celta-mandskabet herefter at virke usikre, og det udnyttede indskiftede Exposito i det 72. minut, da han opsnappede en ripost på kanten af feltet og reducerede for Espanyol.

Kampen fortsatte herefter med at bølge frem og tilbage, og bedst som man troede, at Celta-sejren var hjemme, fik Espanyol tildelt et straffespark dybt inde i overtiden.

Det tog Joselu sig af og bragte dermed Espanyol på 2-2, hvilket også endte med at blive kampens endelige resultat. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0