2022-09-17 18:14:47

FC Barcelona kom legende let til sejr

Robert Lewandowski lavede to mål i FC Barcelonas 3-0-sejr af Elche, som blev reduceret til ti mand efter et kvarter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 6. runde

FT

BAR

3 - 0

ELC

14'
0 0
Gonzalo Verdu
Rødt kort
34'
1 0
Robert Lewandowski
Mål
41'
2 0
Memphis Depay
Mål
45'
2 0
Francisco Rodriguez
Rødt kort
48'
3 0
Robert Lewandowski
Mål

Xavi havde rystet posen og ofret Andreas Christensen i startopstillingen, da FC Barcelona lørdag eftermiddag fik besøg af Elche og ved sejr kunne spille sig på førstepladsen i La Liga.

Ganske hurtigt faldt oddsene for sejr til Blaugrana markant, for efter 14 minutter flåede Gonzalo Verdu Robert Lewandowski og stoppede en potentiel friløber til den polske bomber.

Det kostede direkte rødt til Elches anfører, og så var der ellers lagt i kakkelovnen for Elche, som skulle klare sig 10 mod 11 i 75 minutter.

Så længe kunne Elche ikke holde stand i et opgør, som derefter var spil til et mål.

Efter 34 minutter gik den ikke længere for Elche. Alejandro Baldé slog bolden fladt ind i feltet til Robert Lewandowski, som bragede Barca på 1-0.

Hollandske Memphis Depay var en af flere ændringer i Barcas startopstilling, og han gjorde opmærksom på sig selv ved 2-0-målet, som fulgte kort efter.

Baldé smed igen bolden i boksen, hvor Depay vendte sig væk fra en modstander og tæskede afslutningen op i nettaget til 2-0.

I begyndelsen af anden halvleg fortsatte Barcelona showet. Memphis fiskede bolden for snuden af Elches keeper og lagde den tilbage til Lewandowski, som let gjorde det til 3-0 med sit ottende sæsonmål.

Polakken kom tæt på et hattrick inden han blev udskiftet i Barcelonas opvisning, som dog ikke førte flere mål med sig.

Barcelona topper La Liga med 16 point foran Real Madrids 15 inden morgendagens Madrid-derby på Metropolitano.

 

La Liga -FC Barcelona kom legende let til sejr
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 6. runde

FT

BAR

3 - 0

ELC

14'
0 0
Gonzalo Verdu
Rødt kort
34'
1 0
Robert Lewandowski
Mål
41'
2 0
Memphis Depay
Mål
45'
2 0
Francisco Rodriguez
Rødt kort
48'
3 0
Robert Lewandowski
Mål

22 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0