2022-05-08 20:28:14

Flotte mål da Espanyol delte med Osasuna

Espanyol og Osasuna spillede 1-1 i en kamp, som ikke rigtigt havde nogen betydning for begge mandskaber. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Espanyol var værter for et søndagsopgør mod Osasuna i den spanske La Liga. 

Ingen af holdene havde dog for alvor noget at spille for, da begge mandskaber havde god afstand til bunden, mens drømmen om Europa også så næsten umulig ud. 

Det forhindrede dog ikke Kike Barja i at bringe gæsterne foran efter 41 minutter på et flot kontraangreb. 

Osasuna erobrede bolden højt oppe på banen, og nogle få sekunder senere lå bolden i kassen efter et flot lob fra Barja. 

Espanyol kom tilbage i anden halvleg, da Nico Melamed tog tingene i egen hånd. 

Spanieren modtog bolden på venstrekanten og trak ind i banen, hvorefter han bankede bolden i kassen bag en chanceløs Sergio Herrera i Osasuna-målet. 

En flot scoring, der også blev kampens sidste, selvom Chimy Avila var tæt på at sikre Osasuna alle tre point kort før slutfløjt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sluttede 1-1.



 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0