2022-08-14 21:27:30

Valencia besejrede Girona med en mand i undertal

Gennaro Gattusos Valencia tog søndag aften imod Girona i La Liga, og det endte med en 1-0-sejr til værterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gennaro Gattuso blev tidligere på sommeren ansat som cheftræner i Valencia, og søndag aften var det tid til hans første La Liga-kamp, da Valencia mødte Girona hjemme på Estadio de Mestalla.

Valencia kom her bedst fra start og dominerede i alle spillets facetter.

Kort før pausen modtog de så et straffespark, som Carlos Soler sikkert sparkede ind i højre side af målet og bragte Valencia på 1-0.

Det blev også pausestillingen.

Valencia gjorde dog tingene sværere for sig selv i starten af anden halvleg, da tyrkiske Eray Cömert trådte en modspiller ned bagfra og modtog et direkte rødt kort.

Dermed skulle Gattusos tropper spille det meste af anden halvleg med en mand i undertal.

Det formåede gæsterne fra Girona ikke at udnytte på trods af en overvægt i spillet, og dermed endte det med en 1-0 sejr til Valencia i Gennaro Gattusos første La Liga-kamp.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0