2022-06-19 23:02:30

Selvmål og straffe sendte Girona op i La Liga

Girona vandt samlet 3-1 over Tenerife i playoff-finalen, og de er derfor nu klar til at møde Real Madrid og FC Barcelona i La Liga i næste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - anden finale

FT

TEN

1 - 3

GIR

42'
0 1
Cristhian Stuani
Mål på straffe
59'
1 1
Carlos Ruiz
Mål
68'
1 2
José Leon
Selvmål
80'
1 3
Arnau Martinez
Mål

Søndag aften skulle den sidste oprykker til La Liga findes, da Tenerife og Girona mødte hinanden i klubbernes andet opgør.  

Første opgør endte 0-0 i Girona, og derfor var alt helt lige før aftenens opgør, da udebanemål heller ikke talte dobbelt.  

Det blev en hektisk første halvleg, som bød på hele fire gule kort, før der kort før pausen også kom gang i målscoringen.  

Den tidligere Middlesbrough-spiller Cristhian Stuani fik chancen fra straffesparkspletten, og herfra svigtede den rutinerede angriber ikke.  

Han sendte målmanden den forkerte vej og bragte sikkert Girona foran 1-0.  

Artiklen fortsætter efter billedet

Segunda División -Selvmål og straffe sendte Girona op i La Liga
Foto:

Tenerife kom tilbage i opgøret kort inde i anden halvleg, da Carlos Ruiz sendte en bold ind ved nærmeste stolpe via et hovedstød. 1-1 efter en times spil.  

Der skulle dog ikke gå mere end ti minutter, før Tenerife igen kom bagud.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

José Leon var manden, der meget uheldigt sendte bolden i mål ved at rette et indlæg af, og dermed lå det igen til, at Girona skulle tage turen op i den bedste spanske række.  

Og oprykningen blev cementeret med ti minutter igen, da Arnau Martinez let kunne prikke bolden i kassen efter et godt indlæg fra Aleix Garcia. 

Det sluttede 3-1 til Girona, som altså dermed skal spille La Liga i næste sæson. De rykker op sammen med Almeria og Valladolid. 

Sidst Girona spillede La Liga var i 2018/19-sæsonen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - anden finale

FT

TEN

1 - 3

GIR

42'
0 1
Cristhian Stuani
Mål på straffe
59'
1 1
Carlos Ruiz
Mål
68'
1 2
José Leon
Selvmål
80'
1 3
Arnau Martinez
Mål

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0