

Osasuna er rasende.
Torsdag missede man Super Cup-finalen, da man tabte til FC Barcelona, men det skete ikke helt efter bogen.
Sådan lyder det i hvert fald fra flere hos Osasuna, som beskylder dommerne for at hjælpe Barca ved målet til 1-0.
- Det var en meget klar fejl. Jose havde bolden under kontrol, og Christensen gav ham et knæ.
- For mig behøver de frispark ikke at blive set, VAR behøver ikke at komme ind, men det betyder ikke, at det ikke er et frispark, siger cheftræner Jagoba Arrasate ifølge Football Espana.
Artiklen fortsætter efter billedet

I situationen formåede Andreas Christensen at vinde bolden på midten af banen og sætte et angreb i gang, da han snuppede den fra Jose Arnaiz.
Osasuna mener helt generelt, at Barcelona fik masser af dommerhjælp i torsdagens duel.
- I har alle set det. Antallet af frispark, der i første halvleg alle er blevet fløjtet til fordel for Barcelona. Det var meget tydeligt og klart for mig.
- Tre minutter senere blev der fløjtet for det samme igen til fordel for det samme hold. Hvad siger I til det?, spørger forsvarsspiller David Garcia sarkastisk.
FC Barcelona vandt semifinalen mod Osasuna med 2-0, hvor Robert Lewandowski og Lamine Yamal kom på tavlen.
Finalen spilles på søndag, hvor Real Madrid venter.

Osasuna
Barcelona
Supercup




































