Søndag eftermiddag danner Cepheus Park ramme for et eftermiddagsbrag mellem Randers FC og AaB, der begge vandt i seneste spillerunde.
I AaB-lejren har de lavet to ændringer siden sejren over Brøndby.
På målmandsposten starter 17-årige Theo Sander, hvilket gør ham til den yngste målmand i 3F Superligaens historie. Han napper ifølge Superstats rekorden fra Stig Olsen, der var 18 år og 45 dage gammel, da han fik debut. Sander er selv 17 år og 232 dage gammel.
Josip Posavec var før opgøret meldt halvsyg, og han er ikke blevet klar til kampen. I angrebet er Anosike Ementa blevet sat på bænken. Han er blevet erstattet af Milan Makaric.
Thomas Thomasberg har valgt at lave én enkelt ændring efter sejren over Viborg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marvin Egho er ikke blevet spilleklar til dagens opgør, og derfor erstattes han af Stephen Odey i angrebet.
Se begge mandskabers startopstilling herunder.
Randers FC's startopstilling:
Patrik Carlgren - Adam Andersson, Hugo Andersson, Simon Graves, Björn Kopplin - Filip Bundgaard, Lasse Berg Johnsen, Frederik Lauenborg, Jakob Ankersen - Stephen Odey, Tosin Kehinde
AaB's startopstilling:
Theo Sander - Kilian Ludewig, Lars Kramer, Mathias Ross, Andreas Poulsen - Pedro Ferreira, Iver Fossum, Lucas Andersen - Louka Prip, Milan Makaric, Allan Sousa.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
Randers FC
3F Superliga

































