Brøndby IF fik søndag en ny sejr i Superligaen.
Steve Coopers slog således Silkeborg IF med 2-0 på Jysk Park efter et selvmål og en scoring af Noah Nartey.
På trods af det vil kampen nok nærmere blive husket for specielle scener i starten af opgøret, hvor der var koordineret stemningsboykot mellem de to klubbers fans.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Uheldig rolle
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Larsen kom i fokus af de forkerte årsager. Midtbanespilleren steg til vejrs for at heade bolden væk i forbindelse med et Brøndby-hjørnespark, men endte med at sende kuglen i eget net. Senere var Larsen for passiv, da Noah Nartey scorede til 2-0.
Flot startdebut
Spiller fra udeholdet i fokus
Mathias Jensen fik chancen fra start i fraværet af karantæneramte Daniel Wass, og man må sige, at den unge midtbanespiller greb chancen.
Brøndby-talentet gik uimponeret ind til opgaven, og det var ikke til at se, at det var hans første startplads. Både med og uden bolden leverede Jensen en flot indsats i Brøndby-trøjen.
Hvem kan ellers score?
Statistik i fokus
Silkeborg har scoret 21 Superliga-mål, og 14 af scoringerne har Callum McCowatt og Tonni Adamsen stået for.
Profilerne har scoret syv hver, og det ser ud til, at Silkeborg har et problem, når duoen ikke præsterer. Offensivt var det i hvert fald tamt mod Brøndby.
Bizarre scener
Fans i fokus
Fans fra Brøndby og Silkeborg havde aftalt, at der skulle være stemningsboykot i de første ti minutter på grund af kampens sene tidspunkt.
I begge lejre var der kritiske bannere mod at spille klokken 20, og der blev tysset fra tilhængerne, når der var nogle, der kom til at sige noget.
Derfor var der også nogle meget bizarre scener, da Brøndby bragte sig foran, fordi mange fans begyndte at juble. Det blev dog hurtigt standset, og derfor blev scoringen nærmest ikke fejret.
Kan det blive en fordel?
Træner i fokus
Det kører for Brøndby og Steve Cooper i Superligaen. Mandskabet har nu skrabet 13 point sammen i de seneste fem kampe, og derfor holder Brøndby sig til i topstriden.
I torsdags røg Brøndby ud af Oddset Pokalen, og det kan måske vise sig at blive en fordel. I hvert er det kun Brøndby, der i toppen udelukkende skal koncentrere sig om Superligaen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Silkeborg IF
Brøndby IF
3F Superliga






























