2025-11-23 15:58:24

5 i fokus: Han bliver svær at undvære

Viborg moste Vejle, da de to hold mødtes søndag. Charly Nouck scorede to gange, men måtte udgå med en skade. Se Bolds fokuspunkter her.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

VFF

5 - 2

VB

Viborg fik vist Vejle, hvor skabet skal stå.  

Det var egentlig gæsterne, der kom bedst ud til opgøret, da Anders K. Jacobsen fik scoret på et indlæg af den tidligere Viborg-profil Christian Sørensen.  

Men derfra gik det galt for Vejle.  

Thomas Jørgensen og Charly Nouck var begge sprudlende. Og sidstnævnte kunne notere sig for to scoringer, inden han i slutningen af første halvleg, til Viborgs skræk, måtte udgå skadet. Ham vil Viborg ikke mangle alt for længe. 

Det hjalp ikke Vejle, at Lasse Flø glemte alt om Sami Jalal Karchoud på et indlæg fra Jean Manuel Mbom, og at Lasse Nielsen på meget klodset vis nedlagde Tim Freriks i straffesparksfeltet. Det resulterede i to yderligere scoringer til Viborg i første halvleg.  

Vejle troede, at de havde fået pyntet lidt på resultatet på en scoring af Christian Gammelgaard i anden halvleg, men til sidst i kampen steg tilbagevendte Mads Søndergaard til vejrs og gjorde til til 5-2.  

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Han bliver svær at undvære
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvis man troede, at problemerne i Vejle var forsvundet med Steffen Kielstrups tilbagekomst som cheftræner, kan man vidst godt tro om igen.  

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen: 

Han bliver savnet  
Spiller fra hjemmeholdet i fokus  

 Der er blevet talt meget om Thomas Jørgensen i Viborg. Men en anden spiller der for alvor må siges at have fået sit endelige gennembrud er Charly Nouck. I søndagens opgør voldte han Vejle-defensiven massive problemer med sin fart og driblinger, og det kastede to scoringer af sig. Desværre for Nouck og Viborg blev han skadet i forbindelse med sin anden scoring og måtte erstattes af Bilal Brahimi. Viborg må krydse fingre for snart at have ham klar igen.  

Hademodstander  
Spiller fra udeholdet i fokus  

Lasse Nielsen har været et af de bedre nyindkøb, af rigtig mange, for Vejle denne sæson. Men han bryder sig nok ikke særligt meget om at spille mod Viborg. 

Sidst de to hold mødtes, hvor Vejle tabte 0-1 var han kraftigt involveret i Viborgs sejrsmål. Søndag var den gal igen. Her begik han et voldsomt klodset straffespark på Tim Freriks, hvilket førte til Viborgs 3-1 scoring. Lasse Nielsen var dog langt fra den eneste Vejle-spiller, der var udfordret defensivt.  

Scoringsproblemer?
Statistik i fokus  

Viborg har haft svært ved at klappe den ind. I følge Fotmob, har Viborg brændt næstflest store chancer denne sæson (29) kun overgået af AGF’s 32. Skarphed foran målet har derfor helt naturligt været et tema, men det var ikke et problem søndag. 

For med hele fire scoringer på en enkelt halvleg, som var godt fordelt hos de offensive kræfter, kunne det ligne, at selvtilliden endelig er ved at være der.  

Leger Viborg-fans med ilden?  
Fans i fokus  

Der hersker ingen tvivl om, at Jeppe Grønning og Thomas Jørgensen er to profiler, Viborg-tilhængerne holder af. Dog var det bemærkelsesværdigt, at der på Viborgs stemningsskabende tribune var lavet tifo med lige deres rygnumre - 13 og 12. 

Numrene henviser nemlig typisk til forkortelsen ‘ACAB’, hvilket står for ‘All cops are bastards’. Lignende budskaber er FC København-fans tidligere blevet straffet af disciplinærinstansen for at ytre.   

Viborg blev vanskeligere end FCK 
Træner i fokus  

Steffen Kielstrup og Morten Bisgaard skulle forsøge at bygge videre på den overbevisende 2-0-sejr mod FCK til en kamp, hvor sidstnævnte tidligere på ugen udtalte, at det på mange måder kunne blive sværere, end da de mødte københavnerne. Og det må Bisgaard siges at få ret i. Vejle var gevaldig udfordret i defensiven, og det momentum sejren før landskampspausen havde givet, ligner at være forduftet.  

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

VFF

5 - 2

VB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce