Superligaen har et nyt førerhold.
Det står klart, efter at FC København torsdag vandt 2-0 over FC Nordsjælland i Parken.
Robert scorede i starten af kampen efter en stor FCN-fejl, mens Alex Kral senere hamrede bolden ind til 2-0.
I anden halvleg var der tumult på banen, og i den forbindelse fik FCK-assistenten Tijan Njie et direkte rødt kort. Sandsynligvis fordi der blev sagt noget knap så klogt.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Tjekkisk tordenhug
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

Er du vimmer for en kasse!
Alex Kral er at finde på kanten for FC København for tiden, og torsdag fik midtbanespilleren vist, at han besidder en god skudfod.
Den nye FCK-spiller hamrede således klubben på 2-0 med et knaldhårdt spark til en hoppende bold, hvorefter kuglen fløj ind bag Andreas Hansen, der var prisgivet i FCN-buret.
En fremragende scoring af Kral!
Kæmpe brøler
Spiller fra udeholdet i fokus
Peter Ankersens gav en kæmpe gave til sin tidligere arbejdsgiver.
Det så ud til, at den rutinerede back havde fuldstændig styr på en lang bold, men FCN-spilleren tog alt for nonchalant på opgaven, og så kom FCK-kantspilleren Robert susende forbi og stjal bolden.
Brasilianeren sendte efterfølgende sikkert kuglen i kassen. En kæmpe fejl af Ankersen, der gav FCK en drømmestart.
Ét skud på mål
Statistik i fokus
FC Nordsjælland havde bolden mest og havde klart flest afleveringer. Alligevel var FC København markant farligere og bedre i torsdagens opgør.
Gæsterne havde således svært ved at få åbnet FCK's forsvar op, og så betyder det ikke det store, at mandskabet havde 520 vellykkede afleveringer i forhold til hjemmeholdets 336.
Farum-klubben endte kun med at få et enkelt skud inden for FCK-rammen.
Sure fans
Fans i fokus
FCK-fansene er ikke tilfredse med klubbens ageren i det netop lukkede transfervindue.
Inden kampen blev der således vist bannere på Sektion 12 med følgende ordlyd:
- Ejere, bestyrelse og ledelse: I er skyldige fra bund til top! Bo, vi forstår dig, hvis du siger op!
- I løj os op i hovedet om jeres ambitioner, mens I fylder jeres lommer med millioner. Jeres næser bliver længere - vores tålmodighed kortere!
Skår i glæden
Træner i fokus
FC København ville gerne have hentet mere offensivt ind i transfervinduet, men sådan endte det ikke for Bo Svensson og co.
Derfor må det være et stort skår i glæden over sejren, at Andreas Cornelius igen, igen måtte forlade banen med en muskelskade.
Desuden gik Mads Emil Madsen også ud i pausen. Det må være bekymrende for Bo Svensson dagen efter deadline day.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
FC København
FC Nordsjælland
3F Superliga


























