Det er sjovt at være Viborg‑spiller for tiden.
Efter en flot 4-0‑sejr i sidste weekend mod FC København skulle Nickolai Lund og Viborg‑mandskabet leve op til den flotte præstation og forsøge at udbygge sejrsstimen mod oprykkerne fra Horsens.
Og det gjorde de.
Nickolai Lund havde givet genvalg til samtlige spillere fra kampen mod FCK, og det skulle vise sig at være en god ide.
Det var tydeligt, at den 39‑årige cheftræner havde fundet opskriften på, hvordan man slog AC Horsens. Viborg‑holdet var i kontrol i det meste af kampen og spillede fra første minut med stor selvtillid.
Allerede fra kampens start stod Lund roligt og så sit mandskab kontrollere kampen, og det var overraskende, at der skulle gå 34 minutter, før udeholdet fik sparket bolden i kassen.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Artiklen fortsætter efter billedet

Milicevic imponerede for hjemmeholdet
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Den 28-årige kroat fik fredag aften chancen i startopstillingen for første gang i Superligaen.
Og den chance greb han. Flere gange i kampen truede han Viborg-holdet med offensive løb og gode indlæg. Han havde samtidig styr på Karchoud i Viborgs højreside, der ikke rigtig gjorde væsen af sig.
Tiltroen fra Niki Zimling betalte han dog for alvor tilbage efter 71 minutter, da han lavede et flot mål fra distancen, og reducerede til 3-2 for hjemmeholdet.
Charly Nouck i spillehumør
Spiller fra udeholdet i fokus
Den unge kantspiller gik fredag aften forrest i Viborg-offensiven, da han leverede både en assist og et mål.
I løbet af kampen udfordrede han flere gange Victor Palsson i Viborgs venstreside, hvor han kom til fine indlæg og afslutninger.
Det toppede den 22-årige kantspiller i overtiden af første halvleg, da han trak ind i banen og køligt sparkede bolden over i det lange hjørne, uden chance for Delac i Horsens-målet.
Bedste sæsonstart i 20 år
Statistik i fokus
Nickolai Lund og resten af Viborg‑mandskabet har lagt flot fra land i denne sæson.
Ikke siden 2005/06‑sæsonen har viborgenserne stået med 13 point efter seks runder, hvilket er det samme pointantal, de har hentet i denne sæson.
Dengang lå Viborg på tredjepladsen efter de første seks kampe. Placeringen overgik de grønblusede med aftenens sejr, da de indtager Superligaens førsteplads, dog med en kamp mere end de resterende hold.
Middelalderfestival vandt over Hybel Arena
Fans i fokus
Inden kampen var der fyldt på parkeringspladserne foran stadion.
Det lignede, at der var lagt op til Superliga-stemning i Horsens. Men de mange biler ikke var fyldt med fans, der skulle ind og se kampen mellem Horsens og Viborg.
Det viste sig nemlig, at fredagskampen faldt sammen den årlige middelalderfestival, hvilket altså fik en påvirkning på tilskuerantallet på Hybel Arena, hvor blot 3168 var mødt op for at støtte hjemmeholdet.
Never change a winning team
Træner i fokus
Efter en flot sæsonstart ligner det, at Nickolai Lund for alvor har fundet holdet, der kan blande sig i toppen af Superligaen.
Den 38-årige cheftræner gav fredag aften genvalg til alle 11 mand efter 4-0-sejren over FCK. Og det ligner, at Viborg-cheftræneren har fundet de 11 spillere der kan vinde fodboldkampe.
Viborgenserne spillede en flot kamp, hvor de i perioder af første halvleg spillede i et tempo, som oprykkerne ikke kunne følge med på.

Saver FCK: Hvor er respekten?
Hattrick | Afsnit 8I dagens Hattrick runder vi Danmarks gode muligheder for koefficient-høst, og hvilke klubber der venter de fire hold i Conference League.
Læs mere
AC Horsens
Viborg FF
3F Superliga


























