18-årige Gustav Dahl fik sin debut for AaB's førstehold i den skæbnesvangre Europa-playoffkamp mod Viborg FF.
Midtbanespilleren kom på banen, da der resterede ti minutter af den forlængede spilletid, og her gjorde han en god figur, da han afløste Malthe Højholt som det defensive anker på midtbanen.
AaB endte dog med at tabe kampen, der blev afgjort i en straffesparkskonkurrence, hvor gæsterne fra Viborg altså trak det længste strå.
I et interview med Nordjyske fortæller Gustav Dahl, at han valgte at droppe den vante debuttale, da stemningen i omklædningsrummet ikke var til det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fik et klap på skulderen af trænere og holdkammerater, men debut-talen i omklædningsrummet sprang jeg altså over. Det var ikke lige det, der var brug for på det tidspunkt, så den har jeg til gode til senere, siger han til lokalavisen.
Gustav Dahl har stadig et år tilbage som U19-spiller, men han fortæller, at det er planen, at han i den kommende sæson skal træne mere med hos førsteholdet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
Viborg FF
3F Superliga






































