Matej Delac fik sig en ubehagelig oplevelse i Horsens kamp mod AaB.
Under kampen kastede AaB-fans ad flere omgange mad mod Matej Delac, der efterfølgende har fortalt om oplevelsen på sin Twitter.
AaB-direktør Jesper Dalum fortæller til bold.dk, at man arbejder på at finde de skyldige, og at det slet ikke er acceptabelt.
- Først og fremmest vil vi som klub beklage det fuldstændig over for Matej. Det er helt og aldeles uacceptabelt, det han har oplevet.
- Det synes jeg ikke på nogen måde, at vi skal udsætte et andet menneske for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da det skete, skred kontrollørerne ind, og der blev sendt flere folk ind til området. Lige nu er vi ved at kigge på video materiale fra kampen.
- Undersøgelserne er et ret omfattende arbejde, så det foregår stadigvæk.
- Den opførsel er helt uacceptabelt, og dem der er gerningsmændene, skal straffes med både karantæne fra stadion og bøde, for vi kan ikke acceptere det på nogen måde, og vi beklager det dybt.
- Det ligger så langt fra noget, som vi kan stå inden for, som det næsten kan være, fortæller Jesper Dalum til bold.dk.
Læs om Matej Delac' oplevelse fra kampen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
AC Horsens
3F Superliga




































