2022-08-13 09:10:41

ACH brugte Lyngby som motivation: Ville gøre FCM shaky

AC Horsens leverende et stort comeback mod FC Midtjylland, da de vendte 0-3 til 3-3, og her brugte de blandt andet Lyngby som motivation, da de i den seneste runde gjorde det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra 3-0 til 3-3.

Det er ved at være en vane for FC Midtjylland, som fredag aften endnu engang smed en sejr på gulvet, da AC Horsens satte turboen til og vendte opgøret rundt på hovedet.

Det så dog godt ikke godt ud ved pausen, da den Gule Fare gik ned i omklædningsrummet. Her var de bagud med 0-3, men så faldt snakken på Lyngby, som ugen før havde leveret det store comeback.

Det fortæller AC Horsens' Malte Kiilerich.

- Det var den velkendte rutsjebanetur. Vi gjorde det faktisk okay på bolden i første halvleg, hvor vi spillede bedre, end vi har gjort længe, så det var selvfølgelig op ad bakke, da vi var til pause.

- Vi havde alligevel set Lyngby gøre det i sidste weekend, og det gav os den motivation, at vi vidste, at hvis vi kunne lægge pres på og få et hurtigt mål, så kunne vi gøre noget ved det.

- Vi skulle nulstille og vise mod, mens vi ikke skulle lave de alt for store fejl, som vi havde gjort. Vi skulle ud og jagte, fordi vi vidste, at de ville blive lidt shaky, hvis vi kunne score hurtigt, lyder det fra Malte Kiilerich.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AC Horsens skulle bruge 12 minutter, og så havde Lubambo Musonda reduceret til 1-3, og så gik det kun en vej siden da, hvor Magnus Risgaard Jensen i overtiden udlignede til 3-3.

Oprykkerne fra AC Horsens ligger placeret på fjerdepladsen i 3F Superligaen med otte point efter otte kampe.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0