2026-03-16 20:52:42

Adamsen reddede SIF fra ny fiasko

Vejle havde kurs mod en livsvigtig sejr i Søhøjlandet, men Tonni Adamsen sikrede Silkeborg et enkelt point med en scoring i slutfasen. 1-1 endte Superligaens bundbrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

SIF

1 - 1

VB

7'
01
Tobias Bach
Mål
79'
11
Tonni Adamsen
Mål

To point i ni Superliga-kampe.

Det var de barske realiteter for Silkeborg forud for mandagens hjemmekamp mod Vejle, og Kent Nielsen skiftede hele fem spillere efter skuffelsen mod Fredericia forleden.

Alligevel var det Vejle, der chokstartede på Jysk Park.

Efter syv minutter kom Lasse Flø forbi to modspillere og fandt Tobias Bach, der klemte sig foran Jens Martin Gammelby og sendte VB i front.

Silkeborg havde svært ved at få spillet til at flyde, og Nicolai Larsen måtte efter en lille halv time hive en god redning frem for at forhindre et mål til 0-2.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Adamsen reddede SIF fra ny fiasko
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Værterne skabte ikke de åbne målchancer, og når muligheden var der, manglede præcisionen – eksempelvis da Callum McCowatt overplacerede i minut 62.

Kort efter var Lasse Nielsen tæt på at heade Vejle foran med to, men Andreas Poulsen reddede på stregen.

Christian Gammelgaard fik også en stor chance, hvor Nicolai Larsen reddede SIF.

Og redningerne gav pote med ti minutter igen, hvor Tonni Adamsen pludselig fik plads og fra en spids vinkel sparkede balance i regnskabet.

Adamsen fik momenter senere endnu en god chance.

Det bølgede frem og tilbage i slutfasen, for uafgjort ville ikke rykke det store for nogen af klubberne.

Ikke desto mindre blev det facit trods en kæmpe Bakiz-chance til sidst, så SIF stadig er uden sejr i ti ligakampe.

Men fordi Fredericia tabte til Randers i fredags, haler Silkeborg et enkelt point ind og er nu ’blot’ fire point fra overlevelse.

Vejle har ni point op til stregen.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

SIF

1 - 1

VB

7'
01
Tobias Bach
Mål
79'
11
Tonni Adamsen
Mål
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce