En ny midtbanespiller har længe stået øverst på Sune Smith-Nielsens ønskeliste.
Nu forsøger FC Københavns sportsdirektør at slå til.
Bold kan afsløre, at de danske mestre gennem flere uger har forsøgt at hente AGF's midtbanemotor Mads Emil Madsen, men indtil videre er de blevet afvist igen og igen.
Det er sket, selvom den centrale midtbanespiller ifølge Bolds oplysninger ønsker at skifte til FCK.
27-årige Mads Emil Madsen er blandt aarhusianernes største profiler, men står det til både FC København og ham selv skal et skifte ske, inden vinduet lukker i mandag ved midnat.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold er bekendt med, at FC København har forsøgt sig med flere bud på spilleren, men hver gang har svaret været det samme fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
Dermed ligner det for nuværende, at Sune Smith-Nielsen må kigge andre steder hen i jagten på at finde en ny central midtbanespiller.
Og han er under pres.
Sportsdirektøren har endnu ikke fundet erstatningen for Victor Froholdt, mens behovet kun blev endnu større, efter Magnus Mattsson onsdag aften blev ramt af en alvorlig skade, der holder ham ude i minimum resten af sæsonen.
Mads Emil Madsen er noteret for 97 kampe for AGF, og forlængede tilbage i januar sin kontrakt frem til sommeren 2029.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga






































