2026-05-11 14:08:28

AGF-guldbrag i Brøndby slog flere rekorder

- Den mest sete kamp på TV i 13 år kombineret med tårnhøje streamingtal fortæller os, at det ikke kun var på banen, at der blev skrevet danmarkshistorie, siger Rune Knudsen, sportschef Viaplay Danmark, til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

3'
01
Henrik Dalsgaard
Mål
26'
02
Kevin Yakob
Mål

Interessen for AGF's kamp mod Brøndby var stor. Meget stor. 

Søndag sikrede 'De Hviie' sig det danske mesterskab for første gang i 40 år, og det ville danskerne gerne følge med i hjemme fra stuerne. 

Viaplay oplyser til Bold, at kampen i gennemsnit havde 391.000 seere på TV3+. Da flest fulgte med, lød seertallet på hele 525.000. 

Det sætter flere rekorder, oplyser Viaplay til Bold.

Tager man udgangspunkt i flow-TV, er det den mest sete Superliga-kamp, siden AC Horsens tog imod Brøndby i maj 2013. 

Den gang mødtes de to mandskaber med gule trøjer i en direkte duel om at undgå nedrykning til 1. Division.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-guldbrag i Brøndby slog flere rekorder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Viaplay oplyser ydermere, at søndagens kamp mellem Brøndby og AGF er den mest streamede Superliga-kamp på Viaplay, siden netop de to hold mødtes i maj 2024. Dengang smed Brøndby guldet med et 2-3-nederlag.

Efter søndagens guldkamp på Brøndby Stadion fulgte i gennemsnit 134.000 seere med, da Viaplay-programmet Onside behandlede den historiske affære. 

De mange gode seertal vækker selvsagt glæde hos Viaplay:

- Det er fantastisk flotte tal og noget, som vi er meget stolte af. Den mest sete kamp på TV i 13 år kombineret med tårnhøje streamingtal fortæller os, at det ikke kun var på banen, at der blev skrevet danmarkshistorie. 

- AGF’s guldeventyr har vækket en hel masse mennesker, og det er en udvikling, som vi følger meget interesseret med i, siger Rune Knudsen, sportschef Viaplay Danmark.

Torsdag spilles Pokalfinalen mellem FC København og FC Midtjylland. Den kamp kan du se på Viaplay. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

BIF

0 - 2

AGF

3'
01
Henrik Dalsgaard
Mål
26'
02
Kevin Yakob
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce