Østjyllands Politi har sigtet tre AGF-fans for at forfølge og senere tvinge to unge Randers-tilhængere til at aflevere en trøje og et halstørklæde.
På sin hjemmeside tager AGF nu skarp afstand fra hændelsen, som kan komme til at få alvorlige konsekvenser for de sigtede personer.
- Nu skal vi selvfølgelig afvente sagsbehandlingen, men hvis sagen er som fremstillet, kommer vi til at reagere med karantæner på 10 år i eget regi overfor de pågældende personer.
- Der er ikke plads til den slags adfærd i AGF og i fodbolden generelt - derfor er de ikke velkomne til vores kampe hverken hjemme eller ude.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg anser dem ikke for fans, og vi ønsker ikke at blive relateret til dem i AGF, siger direktør Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.
Østjyllands Politi oplyste i forbindelse med hændelsen, at man havde fundet billeder, hvor maskerede mænd poserer med den stjålne trøje og halstørklæde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Randers FC
3F Superliga



































