

OB's Mads Frøkjær-Jensen fik ikke den bedste optakt på søndagens kamp mod Brøndby IF, da profilen endte med at komme 20 minutter for sent til opgøret.
Det kunne Frøkjær-Jensen fortælle efter kampen, som I kan læse mere om her.
Det var derfor grunden til, at cheftræner Andreas Alm havde smidt ham på bænken som straf, men Alm havde dog ikke det store at sige om episoden efter opgøret.
- Jeg har ingen kommentarer til det, det er derfor, at han har svaret på det.
Hvad tid skal spillerne møde?
- På det tidspunkt, som vi har angivet. Vi skal møde 80 minutter før kampe på hjemmebane normalt set, og når vi er på udebane, er der forskellige tider, om vi spiller i Aalborg eller i Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

OB-cheftræner blev efterfølgende spurgt om, hvorvidt han har en fast strafferamme vedrørende spillere, som kommer for sent.
Det afviser Alm dog, da episoden med Frøkjær-Jensen kan være helt anderledes end en mulig situation i fremtiden.
- Spillerne må forstå, at de i trænerens hænder. Det kan ske én gang med denne konsekvens, mens det på et andet tidspunkt kan være noget andet.
- Så det kan ikke være på den måde, fordi alt kan ske, så det skifter. Jeg har muligheden for at tage en beslutning om det, og det er kommentaren til det generelt.
- Men i den specifikke sag er det, hvad det er. Jeg er videre nu, og jeg var videre med det samme, lyder det fra Andreas Alm.
Opgøret mellem OB og Brøndby endte 1-1.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Brøndby IF
3F Superliga





































