Amerikanere køber sig ind i Lyngby.
Sådan lød det tilbage i maj, da Lyngby Boldklub meddelte, at man havde indgået et sportsligt samarbejde med ejergruppen bag Philadelphia Union, Union Sports & Entertainment.
Her kommer Major League Soccer-klubbens sportsdirektør Ernst Tanner til at blive den nærmeste sparringspartner for ledelsen på Lundtoftevej.
Amerikanske ejere har dog ikke det bedste image i dansk fodbold, da der blandt andet har været store problemer.
Det vil Ernst Tanner nu have lavet om på med Lyngsby.
- Ja, det vil jeg. Først og fremmest må jeg sige, at vi ikke er finansmatematikere, der overtager en fodboldklub og tror, at vi kan drive den med data. Det vil ikke fungere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er en fodboldklub. Vi har stor erfaring med alt, hvad klubben foretager sig. Det er den tilgang, vi kører. Vi ønsker at gøre tingene anderledes.
- Det er det, der kendetegner os. Det er nok også det, som andre burde have overvejet. Jeg kender jo til sagen med Esbjerg og andre i Danmark.
- Det er virkelig forfærdeligt. Det kan jeg sige, fordi jeg er jo ikke amerikaner. Det er en stor forskel nu, da det her er et samarbejde. Vi overtager ikke en klub og fortæller, hvordan de skal gøre.
Det er ikke som Esbjerg
Skrækhistorien med de amerikanske ejere i Esbjerg nåede altså over hele vejen over Atlanten.
Her kunne Ernst Tanner og co. følge med i, hvordan den vestjyske klub blev kørt i sænk, men sådan ender det på ingen måde med Lyngby.
Hvad er forskellen på casen i Esbjerg og jeres indtog i Lyngby?
- Vi respekterer Lyngby meget, og hvad de har gjort, og hvad de gør. Vi ønsker ikke at trænge os på. Vi tilbyder vores hjælp i alle slags sager, og hvis det er velkomment, er det fint med os. Hvis ikke, er det også okay.
- Kulturen i en klub er opbygget gennem årtier. Jeg ved godt, hvor vigtigt det er at drive den kultur, at respektere den og ikke slå den ihjel.
- Det var det, der skete i Esbjerg. Vi er langt fra at gøre det andre steder i Danmark. Det kan du være sikker på.
Så Lyngby-fans behøver ikke at være bekymret?
- Nej. Vi er i bund og grund også fans. Vi ønsker, at Lyngby skal klare sig så godt som muligt.
Hvorfor Lyngby?
Union Sports & Entertainment har længe haft et ønske om at udvide sit repertoire, hvor man havde forelsket sig i Skandinavien.
Her fandt man Lyngby Boldklub, som trods sin størrelse i Danmark alligevel minder om Philadelphia Union.
- Der er mange ligheder med os. Vi betragter også os selv som en klub, som udvikler spillere som Lyngby. Vi betragter os selv som en klub med et familiemiljø.
- Alle lighederne har vi også talt om i vores diskussioner. Det er gode mennesker i Lyngby, og vi deler de samme ideer.
Ernst Tanner og Union Sports & Entertainment har store planer med samarbejdet med Lyngby Boldklub.
Men hvorfor har man blot købt ti procent?, og skal der nu amerikanske spillere til Lyngby og den anden vej?

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Philadelphia Union
3F Superliga

































