2025-04-15 08:00:00

Amon endte et mørkt sted: Bibelen er min snydekode

I over ti år har Jonathan Amon været i dansk fodbold, hvor amerikaneren har været ramt af et utal af skader. Amon giver her sin historie om, hvordan han ved Guds hjælp og Bibelen er kommet gennem nogle mørke stunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

I Ark Cph på Nørrebro træder Jonathan Amon ind ad dørene.

Hver onsdag og søndag, når der er mulighed for det, tager Lyngby Boldklub-spilleren turen til det nordvestlige København for at besøge lokalerne på Drejervej.

Det er vigtigt for ham. Det er et ritual for ham. Amon føler nærmest, at det er en pligt for ham. 

Ark Cph er en frikirke, hvor Amon tit er gæst, og det er der en god grund til.

- Gud betyder alt for mig. Uden ham ville det have været meget sværere. Min tro har hjulpet mig utroligt meget i forhold til de mange skader, jeg har været ramt af.

Jonathan Amon har været i Danmark i 11 år, efter at amerikaneren kom til i 2014, men et årti i den danske andedam har ikke været nemt.

Skader på skader på skader og så lidt flere skader.

Alligevel har Amon holdt hovedet oppe, selv om mange andre ville have kastet håndklædet i ringen.

- Når mine holdkammerater hører om alt det, som jeg har været igennem, er de i chok.

Men hvorfor spiller Amon egentlig stadig fodbold? Hvorfor er han blevet ved, efter at amerikaneren nærmest blev ramt af den ene skade efter den anden uafbrudt i fire år?

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jonathan Amon - Blå Bog