I forbindelse med Brøndbys sidste kamp i Superligaen opstod der voldsomme scener på Vestegnen.
Jesper Sørensens tropper glippede med et 2-3-nederlag til AGF muligheden for at blive danske mestre. FC Midtjylland endte i stedet med at løbe med æren.
Efterfølgende udviklede urolighederne efter kampen sig til flere sammenstød med politiet.
Bold har fulgt op på sagen, og Københavns Vestegns Politi fortæller, at antallet af sager om vold eller forsøg på vold mod politifolk er steget, mens det samme er tilfældet for sager om vold mod andre personer.
- På baggrund af anmeldelser og efterforskning, kan vi oplyse, at vi nu behandler 29 sager om vold eller forsøg på vold mod politifolk samt 6 sager om vold mod andre personer.
- Vi har ikke for nuværende yderligere anholdte i sagerne, men vi efterforsker fortsat, skriver Københavns Vestegns Politi i et skriftligt svar til Bold.
Dagen efter kampen var politiinspektør Tenna Wilbert ude med riven efter de fans, som forstyrrer freden til fodboldkampe.
- Vi har forståelse for, at mange fodboldfans havde følelserne uden på tøjet i går i forbindelse med afgørelsen af det danske mesterskab – men at angribe fredelige fans og begå vold mod politifolk er helt uacceptabelt, sagde hun dengang.
Senere på dagen lavede Bold et interview med politiinspektøren, som du kan læse her.
Tilhængere af FC København og Brøndby dominerer det danske hooliganregister. Det kan du læse mere om ved at trykke på linket nedenfor.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Brøndby IF
3F Superliga



































