Andreas Poulsen har i denne sæson været udlejet fra Mönchengladbach til FC Ingolstadt uden den store succes.
I et interview med bold.dk åbnede Poulsen så op for, at der skulle ske noget til sommer, hvor et skifte hjem til dansk fodbold på ingen måde var utænkeligt.
Det har muligvis fået AaB til at røre på sig, da nordjyderne skulle være interesseret i at hente Poulsen til Aalborg til sommer. Det kan Nordjyske erfare mandag.
Her er Poulsen tiltænkt en rolle, hvor han skal tage konkurrencen op med Jakob Ahlmann i kampen om venstre backen, da Gudmundur Thorarinsson nu ikke længere er at finde i Aalborg-klubben.
Poulsen har godt nok kontrakt med Gladbach frem til sommeren 2025, men det har tidligere været fremme i tysk presse, at han er fortid i klubben efter denne sæson.
22-årige Andreas Poulsen har en fortid hos FC Midtjylland, hvor han spillede frem til 2018, hvor Gladbach tog ham med til Tyskland.
Det er dog aldrig blevet til debut i Bundesligaen, da han i stedet har været udlånt til Austria Wien og FC Ingolstadt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Mönchengladbach
3F Superliga
































