AC Horsens solgte tirsdag cheftræner Jens Berthel Askou til IFK Göteborg.
Klubben har ifølge Horsens Folkeblad modtaget i underkanten af en halv million for handlen.
Avisen skriver dog, at der kan falde mere af til Horsens i form af klausuler, hvis Askou gør det godt i Sverige.
Skiftet til IFK Göteborg sker i forlængelse af et skuffende forår for AC Horsens, der endte med at rykke ned fra Superligaen efter blot en enkelt sejr i 15 kampe i foråret.
bold.dk tog onsdag en snak med sportschef Niels Erik Søndergård, og her slog han fast, at man ikke havde haft på sinde at fyre Askou på trods af de haltende resultater.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sportschefen blev også spurgt ind til prisen på Askou, og her fortalte han, at der var tale om en fair kompensation.
- Det er vel blevet almindeligt, at en træner også repræsenterer en værdi, ligesom en spiller gør. Når vi har et år tilbage af kontrakten med Jens Berthel, så er det jo en forhandling om at sælge.
- Der har været en forståelse fra begge parter for, hvad niveauet for det er. Det er vel også derfor, vi har løst det relativt hurtigt uden de store sværdslag.
- Jeg føler, vi har fået en fair kompensation, men vil ikke komme det nærmere, sagde Niels Erik Søndergård til bold.dk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
IFK Göteborg
3F Superliga




































