Jacob Neestrup er på kontrakt med FC København frem til 2029.
Det betyder, at Wolfsburg skal have læderet op ad lommen, hvis de vil hente den 37-årige træner til folkevognsbyen.
Ifølge lokalavisen Wolfsburger Allgemeine koster det en overgangssum på omkring to millioner euro at købe Neestrup fri i FCK.
Det svarer til 15 millioner danske kroner.
Avisen skriver dog også, at Jacob Neestrup for nuværende har blikket stift rettet mod Superligaens afslutning og jagten på de to trofæer, som FCK fortsat kæmper om.
Neestrup skulle dog være interesseret i Budnesliga-jobbet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Wolfsburger Allgemeine skriver, at de to danskere Lars Friis og Brian Priske også er mulige kandidater til at overtage trænersædet i Wolfsburg til sommer, hvor Ralph Hasenhüttl ventes færdig.
Friis beskrives som en outsider til jobbet, mens Priske skulle være et mere sandsynligt bud.
Det var Bold, der for flere uger siden kunne løfte sløret for, at Jacob Neestrup er på blokken i Wolfsburg. Det kan du læse mere om her.
Med Bold+ kan du her læse, hvad Jacob Neestrup og de øvrige Superliga-trænere får i løn.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Wolfsburg
3F Superliga





































