Nicolai Larsen forlader til sommer Silkeborg IF efter fem år i Søhøjlandet.
Ifølge Midtjyllands Avis har den 35-årige keeper allerede fået styr på fremtiden.
Mediet skriver nemlig, at Larsen skifter til Vejle Boldklub.
Midtjyllands Avis har i forbindelse med sin historie været i kontakt med Nicolai Larsen, der dog ikke har noget at sige.
- Jeg har ingen kommentarer til min fremtid, før sæsonen er slut, lyder det fra målmanden til Midtjyllands Avis.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vejle skal i næste sæson spille Betinia Liga.
Den østjyske klub har i de to seneste sæsoner haft Igor Vekic mellem stængerne, men det kunne med historien om Larsen in mente godt tyde på, at sloveneren søger en ny arbejdsgiver.
Nicolai Larsen står noteret for 197 kampe for Silkeborg, der lørdag slutter sæsonen mod FC Fredericia på udebane.
Han har tidligere spillet for AaB, FC Nordsjælland og Guingamp.

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt
Hattrick | Afsnit 93Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga





































