De har stadig et par dage at løbe på, men tiden rinder så småt ud.
For mandag lukker transfervinduet i Holland, men allerede efter fredag kan det blive sværere at handle, når topligaerne i Europa lukker i.
Længe har de hollandske mestre fra PSV været ude efter FC Nordsjællands Adamo Nagalo, men fortsat har det ikke for alvor været tæt på.
Men PSV giver åbenbart ikke op.
Hollænderne ser ifølge avisen De Telegraaf ud til at have opgivet Gladbachs Ko Itakura, fordi Tysklands vindue lukker fredag.
De skulle ellers have været nået til enighed med Gladbach-stopperen, men en pris på 15 millioner euro svarende til knap 112 millioner danske kroner skulle dog have skræmt PSV væk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Udover det er tyskerne endnu ikke lykkedes med at hente en erstatning ind, selv om de angiveligt har kigget mod FC København og Kevin Diks blandt andre.
Læs mere om det her.
Derfor er det nu Nagalo, som atter skulle være på radaren.
Avisen skriver, at 21-årige Adamo Nagalo selv skulle have en interesse i at komme til Champions League-holdet fra Holland.
Hvad en eventuel pris lyder på, fremgår ikke af det skrevne fra det hollandske medie.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
PSV Eindhoven
3F Superliga



































