I starten af august erfarede Bild, at der arbejdes på at finde en ny arbejdsgiver til Zidan Sertdemir, og det kan muligvis indebære et comeback til dansk fodbold.
Nu skriver den tyske avis i hvert fald, at Sønderjyske viser stor interesse.
21-årige Sertdemir indgår efter sigende ikke i planerne hos Preussen Münsters cheftræner, og klubbens sportsdirektør lægger ikke skjul på, at situationen er uholdbar.
- Zidans kvalitet og potentiale er utvivlsomt, men den nuværende situation er selvfølgelig hverken let eller tilfredsstillende for ham, udtaler sportsdirektør Jan Uphues.
- Samtidig optræder han eksemplarisk og professionelt. Han arbejder hårdt og bliver ved med at give sig fuldt ud for holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Zidan er vores spiller og et værdsat medlem af vores gruppe. Selvfølgelig ved vi også, at hans nuværende rolle ikke matcher den, vi havde tiltænkt. Vi er i dialog med Zidan om det og diskuterer åben og ærligt, hvad der skal ske.
Zidan Sertdemir står noteret for 20 optrædener i den tyske 2. Bundesliga.
Midtbanespilleren, der som ung blev solgt til Leverkusen, har i FC Nordsjælland spillet 57 førsteholdskampe.

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne
Hattrick | Afsnit 176Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris.
Læs mere
Sønderjyske
Preußen Münster
3F Superliga





















