Ralf Pedersen har få uger efter sin afsked med Randers FC angiveligt fået fremtiden på plads.
Ifølge Randers Amtsavis skal Pedersen nu en tur til Viborg FF, hvor han skal være en del af trænerteamet under Jakob Poulsen.
I domkirkebyen mangler man netop en assistenttræner, efter at Poulsen blev forfremmet til cheftræner.
Pedersen nåede at være i Randers FC i fire og et halvt år, så det var tid til at prøve noget nyt, og derfor valgte han tilbage i februar at aflevere sin opsigelse.
- Det er ikke noget, jeg bare lige kom i tanke om en morgen og gik ind: ”Nu gider jeg sgu ikke det mere”. Igennem noget tid har jeg mærket, at jeg skulle hive noget ekstra op af posen, og uanset om man så er journalist på Bold eller fodboldtræner, så skal man have energien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den var desværre ved at gå en smule ned, men jeg er helt afklaret og skilles med Randers på god fod. Der er ikke smækket med nogen døre, blevet skældt ud eller noget.
- Det er en beslutning, som jeg har truffet, og det har jeg det godt med. Jeg har ro i maven med det, udtalte Ralf Pedersen til Bold efter sin afsked med Randers.
Hvis et skifte til Viborg FF falder på plads, vil Ralf Pedersen også blive genforenet med Mads Agesen.
Bold har forsøgt at få en kommentar fra Viborg-sportschefen og Ralf Pedersen, som dog ikke er vendt tilbage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Randers FC
Viborg FF
3F Superliga
































