Han var i sidste sæson at at finde i AaB, og nu er tyske Nico Mantl igen på vej til Danmark.
Ifølge lokalavisen Salzburger Nachrichten har RB Salzburg-målmanden i jagten på mere spilletid nemlig sagt ja til en ny lejeaftale - denne gang med Viborg.
Den 23-årige keeper nåede i sidste sæson at spille 13 kampe for AaB, inden han vendte snuden tilbage til det østrigske, men nu ser han ud til at skulle tørne ud i Superligaen igen.
Salzburger Nachrichten mener at vide, at Viborg allerede har en aftale på plads med Mantl, der dermed ser ud til at skulle agere ny førstemålmand for Jacob Poulsens mandskab, mens Lucas Lund er ude med en skade.
Viborg råder i forvejen over 18-årige Kasper Kiilerich og 20-årige Lasse Schultz, der er i klubben på en lejeaftale fra Greuther Furth, men det ligner dermed ikke, at det bliver en af dem, der kommer til at vogte målet i de første kampe i forårssæsonen.
Nico Mantl har blot spillet en enkelt kamp for RB Salzburg i denne sæson.
Viborg indtager en ottendeplads i Superligaen og får i første runde besøg af OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
Salzburg
3F Superliga


































