2024-06-23 17:34:32

Azad Corlu stopper i Lyngby: Skal være assistent i Roskilde

Azad Corlu stopper i Lyngby Boldklub. Han skal i stedet være assistenttræner i FC Roskilde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

0 - 2

MFF

Azad Corlu stopper i Lyngby Boldklub. 

Den 33-årige nu tidligere transitionstræner skal i stedet til FC Roskilde, hvor han skal være assistenttræner og dermed arbejde under Mikkel Thygesen. 

Det har begge klubber meddelt på deres hjemmesider. Lyngby-lejren skriver, at de ikke vil stå i vejen for den gode mulighed. 

- Azad kom til Lyngby Boldklub for tre år siden som U17-cheftræner, og han har bidraget fantastisk flot ved både at skubbe til nogle strategiske processer og udvikle vores mange unge talenter på Akademiet. 

- Det er ham vel undt, at han nu får den her mulighed i FC Roskilde, og vi vil naturligvis ikke stå i vejen for ham. Vi ønsker Azad alt det bedste fremover, og han vil altid være velkommen på Lundtoftevej, siger Lyngbys fodboldchef, Nicas Kjeldsen.

Corlu glæder sig til næste step i sin karriere. 

- Jeg var ikke i tvivl, da jeg fik muligheden for at blive assistenttræner i FC Roskilde. Det er en unik mulighed for at komme ind i et godt miljø og sparke døren ordentligt ind til seniorverdenen. 

- I flere år har jeg været en del af et udviklingsmiljø, nu glæder jeg mig til at blive en del af et miljø, hvor resultaterne bliver prioriteret. Jeg ser frem til kampene i NordicBet Ligaen. Der er store hold i rækken, og der venter store opgør. 

- Jeg ser frem til samarbejdet med Thygesen og Theil - to personer jeg kender fra tidligere og har en god relation til, siger han til FC Roskildes hjemmeside. 

FC Roskilde starter sæsonen den 19. juli, hvor de møder Vendsyssel FF på udebane.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

0 - 2

MFF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce