


Det var ikke kønt, da AGF søndag hev en 2-1-sejr i Randers.
Men det betød ikke så meget for den dobbelte målscorer, Tobias Bech, da han mødte den skrevne presse efter kampen.
- Vi var jo i kontrol i første halvleg. Det mål de fik til 1-2 var noget bøvl for os, og vi kom ikke rigtig ud til anden halvleg. De har fem-ti minutter, hvor de er ved at presse os helt ned, men så synes jeg egentlig, det aftager stille og roligt, og jeg synes ikke, det er et spørgsmål om tid, før de scorer.
- Vi spillede ikke nogen specielt god kamp. Men en december i Randers, der skulle vi bare vinde. Så det var vigtigt.
Allerede efter 11 minutter nettede Tobias Bech første gang. Her udnyttede han, at Wessel Dammers sjuskede med bolden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gik så hurtigt. Han kludrede lidt i bolden, så lige pludselig landede den for fødderne af mig, og så tog jeg et træk og skød. Jeg pressede ham til at lave fejlen, men det var også lidt en gave.
Bechs anden scoring krævede lidt mere teknik fra den 23-årige offensivspiller. Her helflugtede han et hjørnespark leveret af Felix Beijmo i kassen. Men i følge Bech, så var det ikke planlagt, at indlægget skulle svæve.
- Det var indstuderet, det var bare en dårlig bold af Felix (Beijmo, red.), så jeg skulle have gang i mine hofter for at ramme den rigtig godt. Så et godt mål og en dårlig aflevering af Felix, sagde Bech med et smil på læben til Bold og den skrevne presse.
- Jeg ramte den faktisk rent på foden, så rent jeg kunne, så det var helt magisk. Jeg var nok lidt overrasket over, at den sad så clean op ad stolpen, så det var fedt.
Tobias Bech har nu nettet ti gange i indeværende sæson, hvilket er det bedste, han har præsteret hidtil.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
AGF
Randers FC
3F Superliga





































