Daniel Ingi Jóhannesson drager for en stund videre.
Som Bold tidligere har fortalt, så er det islandske midtbanetalent blevet udlejet fra FC Nordsjælland til Kolding IF.
Aftalen gælder hele sæsonen.
- Daniel er en dygtig fodboldspiller med en fantastisk indstilling og mentalitet, der efter et flot forår på U19-holdet nu er nået dertil i sin karriere, hvor han har brug for masser af spilletid og minutter på et seniorhold.
- Der er dog meget hård konkurrence om minutterne på vores Superliga-hold, og derfor er vi glade for, at vi efter en god dialog med Kolding IF kan sende ham på lån i en veldrevet klub i den næstbedste række.
- Det vil være rigtig godt for Daniels fortsatte udvikling at få masser af god erfaring i Kolding hen over sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og så glæder vi os til at få ham tilbage i en endnu bedre udgave, så han står godt rustet til at tage kampen op om spilleminutter i Superligaen, når han kommer tilbage til FCN, siger fodbolddirektør Alexander Riget til FCN's hjemmeside.
Aftalen skaber naturligvis også glæde i Kolding-lejren.
- Med Daniel får vi en virkelig alsidig spiller med en bredt funderet pakke ind til holdet.
- Han er meget løbestærk og kan arbejde felt til felt, han kan også komme i feltet og blive farlig, som han har bevist, og så er det i den grad som et kreativt omdrejningspunkt, hvor han har næse for at se den sidste og næstsidste pasning der fører til en chance, hvor han har store kvaliteter, siger Head of Football Niklas Nürnberg til Koldings hjemmeside.
19-årige Daniel Ingi Jóhannesson kan potentielt allerede få debut i weekenden, hvor Kolding IF møder HB Køge.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC Nordsjælland
Kolding IF
3F Superliga


























