Bold kunne i sidste uge fortælle, at Lyngby Boldklub var tæt på at sælge Tobias Storm til NEC Nijmegen.
Mandag er skiftet blevet officielt.
Den 21-årige forsvarer skifter til den hollandske klub i Æresdivisionen, hvor han har underskrevet en kontrakt til sommeren 2030.
På Lyngbys hjemmeside sætter sportschef Nicas Kjeldsen ord på salget:
- Tobias er på mange måder indbegrebet af det, vi gerne vil være som klub. Han er kommet ind i vores akademi som ung spiller, har taget alle skridtene på vejen og har gennem hårdt arbejde udviklet sig til en markant Superliga-spiller og U21-landsholdsspiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når en spiller med Tobias’ kvaliteter tiltrækker interesse fra en klub som NEC Nijmegen, er det selvfølgelig noget, vi er stolte af. Vi har haft en god dialog gennem hele forløbet, og vi står nu med en aftale, som både er rigtig for Tobias og for Lyngby Boldklub.
Ifølge Bolds oplysninger var der rift om den unge forsvarer denne sommer - heriblandt fra flere store klubber i 3F Superligaen samt italienske og tyske klubber.
Lyngby tjener i underkanten af 13 millioner kroner på salget.
Tobias Storm nåede at spille 87 førsteholdskampe for Lyngby Boldklub.
Velkommen, 𝑻𝒐𝒃𝒊𝒂𝒔 𝑺𝒕𝒐𝒓𝒎🌪️#VelkommenTobias pic.twitter.com/PAP7jQzYNR
— N.E.C. Nijmegen (@necnijmegen) June 22, 2026

VM Morgenbriefing: Sverige overlever - Tyskland snubler
Hattrick | Afsnit 122I nat blev endnu fire nationer klar til knockoutfasen ved VM.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Nijmegen
3F Superliga

































