Mikkel Rakneberg er ny mand i OB.
Mandag har fynboerne offentliggjort tilgangen af den norske venstreback, som kommer til fra Bochum.
OB oplyser, at der er indgået en lejeaftale for resten af sæsonen. Fynboerne har indskrevet en købsoption i aftalen.
Rakneberg, som får trøje nummer 24, sætter på OB's hjemmeside ord på skiftet:
- Det føles rigtig godt at være her. Det er en fin mulighed, som kom nu, og så glæder jeg mig virkelig meget til at komme i gang. Det, jeg ser mest frem til, er egentlig bare at spille en masse fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har hørt meget godt om fansene og klubben, så jeg glæder mig virkelig meget til at spille for jer. OB er en fin, stor og historisk klub med en ambition, som jeg kan lide, og jeg ser frem til, at både klubben og jeg kan udvikle os positivt sammen, udtaler Rakneberg.
24-årige Mikkel Rakneberg har en fortid i Lillestrøm og Kristiansund. Han nåede fem kampe for Bochum.
Backen har på det seneste været ude med en knæskade, men ifølge OB ventes han er være kampdygtig i løbet af de kommende uger.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
OB
Bochum
3F Superliga



























