Sønderjyske har fået nyt blod til målmandsposten.
Tidligere i vinduet sendte de Jakob Busk til Hoffenheim, og afløseren har de fundet i Elfsborg.
23-årige Marcus Bundgaard er ny mand i det sønderjyske, hvor han har fået kontrakt til sommeren 2028.
Sportschef Casper Daather sætter ord på handlen.
- Vi er meget glade for at tilknytte Marcus Bundgaard til vores i forvejen spændende og dynamiske trup.
- Det er en målmand, som vi har haft et særdeles godt øje til, og vi kender ham indgående fra vores sæsoner i NordicBet Ligaen.
- Marcus Bundgaard er en ung og moderne målmand, der er stærk med både hænder og fødder, og han har allerede vist sig godt frem i Danmark og Sverige. Han har en god samlet pakke, og med sine knap to meter fylder han godt i målet.
- Han har en stærk karakter, og vi har i vores samtaler kunnet mærke en stor ærgerrig for at komme til Sønderjyske Fodbold og give noget til holdet og hjælpe med det projekt, vi har gang i.
- Vi ser frem til, at han trækker i den sønderjyske målmandstrøje, og så glæder vi os til at præsentere ham foran fansene på Sydbank Park, når vi tager hul på 3F Superligaen om små to uger, siger Casper Daather.
Bundgaard har en fortid i AaB, Jammerbugt FC, Vendsyssel FF og altså senest Elfsborg.
Han får trøjenummer 16 i Sønderjyske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Elfsborg
3F Superliga

































