Martin Thomsen forlader Hobro IK efter fire år som cheftræner.
Det står klart mandag, hvor Viborg FF har bekræftet, at de henter den 42-årige træner.
Martin Thomsen tiltræder som ny assistenttræner i klubben med øjeblikkelig virkning, lyder det.
- Med tilgangen af Martin får vi en solid forstærkning til vores trænerteam, idet han kommer med god ballast efter at have været cheftræner i 1. division gennem flere år.
- Han har leveret flotte resultater i Hobro, hvor han har bevist, at han kan sætte et stærkt kollektiv op og samtidig sikre et godt træningsmiljø og en flot udvikling hos mange unge spillere.
- Vi har både mærket stor ydmyghed og sult fra Martin for at blive en del af vores trænerteam og arbejde med vores spillertrup, men også for at udvikle sig selv som træner i vores miljø, hvilket har tiltalt os meget.
- Derudover kender vi Martin som en god person med en fantastisk mentalitet, så vi er ikke i tvivl om, at det er et rigtig godt match, og at han bliver en rigtig god tilføjelse til vores trænerstab, siger Mads Agesen til Viborg FF's hjemmeside.
Martin Thomsen var som aktiv spiller forbi Viborg FF i perioden 2001-2003, hvor det blev til en enkelt Superliga-kamp i 2001.
Nu er han tilbage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Viborg FF
Hobro
3F Superliga




































