2022-08-05 18:30:02

BIF-komet om Andersson: Kunne have været min læremester

Brøndby IF-angriber Mathias Kvistgaarden fortæller til bold.dk, at han er en smule ærgerlig over, at Sebastian Andersson ikke kommer til klubben, da han kunne have lært meget af svenskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver ingen Sebastian Andersson på Vestegnen i denne omgang, efter FC Köln-sportsdirektør Thomas Kessler kunne bekræfte, at handlen med Brøndby var faldet til jorden.

Cheftræner Niels Frederiksen får dermed ikke et ekstra våben i offensiven, og det kan Mathias Kvistgaarden på sin vis godt glæde sig over.

Han fortæller nemlig til bold.dk, at han dermed har en færre at kæmpe med om spilletiden, i hvert fald på nuværende tidspunkt.

- Nu kan vi jo ikke sige, om det ender med, at der ikke kommer en angriber alligevel, men personligt for mig gør det jo, at jeg har en mindre konkurrent, så er vejen til spilletid kortere.

- Men hvis der nu var kommet en konkurrent, så havde jeg da selvfølgelig taget kampen op. 

Brøndby har fortsat problemer med at få nettet til at blafre i Superligaen, da det kun er blevet til to mål, men de har fået skabt masser af chancer, som det blandt andet var tilfældet imod Silkeborg.

Kvistgaarden er dog alligevel fortrøstningsfuld over, at de nok skal få gang i måltavlen igen, selv om Andersson alligevel ikke bliver den nye frontangriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer til chancerne, men lige nu har vi noget stolpe ud, som gør, at vi ikke lige får den sidste fod på og får prikket bolden i kassen. Men det er sådan, at fodbold er.

- Så det ville også være svært at sige, om det ville gavne os at få en ny angriber, fordi det ville jo kræve, at han ville komme ind og score mål.

Sebastian Andersson som læremester for Kvistgaarden

79 kampe i Bundesligaen med 20 mål til følge for klubber som Union Berlin og FC Köln, og så er der da også lige ni landskampe og tre scoringer for Sverige på cv'et.

Ja, Sebastian Andersson er en spiller, som har vist sig på et højt niveau i Europa, og derfor kunne svenskerens erfaring have været til gavn for en spiller som Mathias Kvistgaarden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BIF-kometen er derfor også en smule ærgerlig over, at han nu ikke får muligheden for at lære noget af den svenske angriber. 

- Det er svært at sige det på den måde i forhold til Sebastian, om det kun er positivt for mig. Han er jo 31 år, så han kunne have været gået ind og være en læremester for mig. Jeg har jo tidligere lært meget af Mikael Uhre og Andrija Pavlovic.

- De har jo den her erfaring med at spille på seniorniveau og de store kampe i forhold til, hvad jeg har. Så på den ene side er det positivt for mig, at han ikke kommer alligevel.

- Men man kan også se negativt på det, fordi hvis han kunne have lært mig noget, som de andre ikke kunne. Det er sådan, man skal tænke som ung spiller. Man skal tage så meget fra så mange retninger som muligt, lyder det fra Mathias Kvistgaarden til bold.dk.

31-årige Sebastian Andersson har kontrakt med FC Köln frem til sommeren 2023, og tiden må vise, om Brøndby inden transfervinduets lukning igen vil forsøge at hente ham.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0