2022-08-06 07:30:01

BIF-stopper med fortid i FCK: De betyder intet

Brøndby IF's Kevin Tshiembe har spillet ungdomsfodbold i FC København, men hovedstadsklubben har i dag ingen betydning for midtstopperen, da han kæmper for de blågule.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Superliga - 4. runde

FT

FCK

4 - 1

BIF

Søndag er det tid til sæsonens første derby mellem FC København og Brøndby IF, hvor begge mandskaber skal forsøge at komme tilbage på sporet efter en skidt start.

Der er dermed tre vigtig point på spil, men som klicheen lyder, så handler derbyet om meget mere end blot sejren. Det kan BIF's Kevin Tshiembe skrive under på, som nu flere gange har stået i orkanens øje mod sit tidligere hold.

Ja, Tshiembe har faktisk en fortid hos FC København, da han var en del af deres ungdomshold, inden han som U17-spiller røg ud i kulden hos FCK's ungdomsafdeling. 

Han tog derfor i 2013 videre til AB, men trods fortiden hos københavnerne, har de ingen særlig betydning for Tshiembe i dag.

- Jeg spillede i FCK som ungdomsspiller, men jeg har overhovedet ikke noget forhold til dem. Det er, hvad det er. FCK betyder ikke noget for mig, da det heller ikke sluttede så godt, så det handler kun om Brøndby, og det har det gjort, siden jeg kom hertil.

- Jeg fik jo min debut i et derby, hvor vi desværre tabte. Vi vandt så det seneste opgør mod dem, og det var dejligt, at jeg kunne give igen på den måde, det var vigtigt.

- Det betyder virkelig meget for mig at vinde de her kampe. Det er meget mere end en fodboldkamp, fortæller Kevin Tshiembe til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man har sine 'clash' med FCK-spillerne

Kevin Tshiembe kom til Vestegnen sidste år fra Lyngby, og siden da er det blevet til spilletid i tre kampe mod FC København.

Her er det blevet til en sejr, en uafgjort og et nederlag for Tsheimbes vedkommende, men han håber på, at torsdagens triumf over FC Basel kan give Brøndby et selvtillidsboost inden derbyet. 

- Derbyet betyder bare meget mere. Det er noget helt andet og betyder virkelig noget for fansene. Det er en kamp, som er for sig selv, hvor der kommer en masse knald på. Man har da også sine 'clash' med FCK-spillere i kampen, fordi der er en anden tænding.

- Vi er ikke startet så godt, men det er FCK jo hellere ikke, så det handler om at komme godt i gang. De her kampe lever jo lidt sit eget liv, så vi vil gøre alt for at vinde, og det føler jeg også, at vi godt kan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal følge op på vores gode præstation mod Basel, hvor vi stod godt og holdt nullet, og hvis det lykkes, så kan vi sagtens slå dem, udtaler Kevin Tshiembe til bold.dk.

Der er kampstart mellem FC København og Brøndby klokken 16:00 på søndag, når bolden ruller på Parkens græstæppe.

Superliga - 4. runde

FT

FCK

4 - 1

BIF

10 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0