2026-05-13 21:00:00

Billing bor i guldbyen: Jeg bevægede mig ikke ud

FC Midtjyllands Philip Billing bor i Aarhus og valgte derfor at blive indenfor, da guldfesten fortsatte i Smilets By dagen derpå.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

0 - 1

FCM

Øl, sang og musik i lange baner.

Stemningen var - og er fortsat - euforisk i Aarhus, efter AGF søndag sikrede sig Superliga-guldet.

Men dagen derpå sad FC Midtjyllands Philip Billing i sin lejlighed og forsøgte at undgå den vilde fest på gaderne.

Det fortæller FC Midtjyllands midtbanestjerne til Bold og resten af den skrevne presse forud for torsdagens pokalfinale.

- Jeg bevægede mig heldigvis ikke ud i mandags, haha. Jeg blev indenfor, men jeg kunne selvfølgelig godt høre det.

Der er dog ingen sure miner hos Philip Billing på trods af det tabte mesterskab til 'De Hviie'.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Billing bor i guldbyen: Jeg bevægede mig ikke ud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Når man vinder sit første mesterskab i 40 år, så skal det da også fejres. De kunne sikkert høre det helt i Esbjerg. De skal have lov til at fejre det, og det har jeg intet problem med. Jeg bor der, og det er mit eget valg, men jeg kan ikke gøre andet end at sige tillykke.

- Det er en flot præstation, og jeg håber, de kan komme i Champions League i næste sæson, så vi i fremtiden kan have mere end ét hold i den turnering.

Så AGF-triumf i bussen
Philip Billing og resten af FC Midtjylland sad søndag aften i bussen på vej hjem fra Farum og fulgte med i AGF's opgør mod Brøndby.

Her gik der ikke lang tid, før stemningen tog et dyk.

- Ja, vi så kampen i bussen. Det var selvfølgelig nederen, og da AGF scorede det tidlige mål, tænkte man allerede, at det var slut. Men sådan er det. Det er farligt, når man skal begynde at håbe på hjælp fra andre hold.

- Man må også bare indrømme, at AGF har fortjent det. Du ligger ikke nummer ét i størstedelen af en sæson for sjov. Det gør du, hvis du er et godt mandskab, og det har de vist sig at være, fortæller en afklaret Philip Billing, der nu i stedet ser frem til torsdagens brag mod FC København.

Årets pokalfinale spilles foran et udsolgt Parken og fløjtes i gang klokken 17.00.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - Final. runde

FT

FCK

0 - 1

FCM

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce