Luis Binks har haft en barsk og brutal start som Brøndby-anfører i denne sæson.
Et klodset straffespark i sæsonpremieren mod AGF kostede sejren og siden har hans til tider konstante spillestil været genstand for debat.
Mandag aften fik han til gengæld lidt oprejsning med en stærk indsats i Brøndby-bagkæden krydret med scoringen til 3-1 i sejren over Silkeborg.
Stilen hos Luis Binks har ført til beskeder i indbakken. Både fra fans for andre klubber, men også fra Brøndby-fans.
For Thomas Nørgaard, Brøndbys cheftræner, er det, der er sket langt over grænsen for, hvad han mener, man kan gøre, hvis man er utilfreds med en spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet


Det slog Thomas Nørgaard fast med en alvorlig mine efter sejren over Silkeborg.
- Dem, der kommer på stadion, kan reagere inden for rimelighedens grænser. For de har betalt penge for at komme ind.
- Vores samfund er blevet sådan, at mennesker mener, at det er tilladt at række ud til fodboldspillere i privatregi. Bare fordi de er fodboldspillere er det opfattelsen, at man kan komme med en meningstilkendegivelse som går udover det, der foregår på et fodboldstadion, siger Thomas Nørgaard og uddyber:
- Unge som ældre mennesker glemmer at overholde nogle grænser, som vi har i vores samfund.

- Selvfølgelig kan vi mærke det her på Luis. Vi har tydeligt gjort klart over for alle, vi tager hans parti.
- Vi ved, han er en dygtig anfører, der skal blive bedre til nogle ting. Men han viser også lederskab, kvalitet og målfarlighed, som vi så mod Silkeborg, siger Thomas Nørgaard.
Har der direkte været trusler imod Luis Binks?
- Nogle skal i hvert fald kigge sig i spejlet og tænke over, hvilke grænser vi skal have. Hvis man er utilfreds med en fodboldspiller, så lad det komme til udtryk på stadion.
- I forhold til Luis er nogle grænser bare ikke overholdt, konstaterer Thomas Nørgaard og slår fast, at Brøndby-truppen samlet står helt bag Luis Binks.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Silkeborg IF
Brøndby IF
3F Superliga

























