


Daniel Wass ville meget gerne have et straffespark i tirsdagens Brøndby-opgør mod FC Nordsjælland.
Efter 17 minutter væltede han til jorden i feltet sammen med Alexander Lind, og der blev appelleret for et straffespark fra Brøndby-spillerne og fans.
Inden appellerne for alvor blev højlydte havde dommer Lasse Graagaard dømt et frispark til FC Nordsjælland.
Det forstod Daniel Wass intet af, men anføreren fortalte efter kampen, at han ikke havde tænkt sig at opsøge dommeren for at få en forklaring.
Onsdag har dommeren dog forklaret, hvordan han så situationen.
I et skriftligt svar til Bold udtaler Lasse Graagaard følgende:
Artiklen fortsætter efter billedet

- I kampen ser jeg Daniel Wass læne sig baglæns og holde sin modstander med venstre arm i en lås, før han efterfølgende trækkes ned. Derfor dømmer jeg frispark til FC Nordsjælland.
- Jeg medgiver, at det kan være svært at se, da flere spillere blokerer for TV-vinklerne, men jeg stod godt placeret med frit udsyn. Hvis han ikke havde holdt først, ville der være tale om klart straffespark og advarsel for usportslig opførsel.
Steve Cooper var meget uforstående efter kampen, hvor han kaldte det en kæmpe fejl, at dommeren ikke dømte et straffespark til sit mandskab.
Daniel Wass mindede om, at det ikke var wrestling, som de udøvede, mens han i øvrigt gerne så VAR gribe ind.
Se situationen i videoen til artiklen.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga







































