Luca Kjerrumgaard vender tilbage til OB.
Sådan skriver Superliga-klubben tirsdag eftermiddag, hvor det bekræftes, at angriberen, der i indeværende sæson har været udlejet til Nykøbing FC, får en chance i OB fra næste sæson.
Kjerrumgaard er i skrivende stund delt topscorer i NordicBet Ligaen, hvor han indtil videre har noteret sig for 13 mål.
OB's fodbolddirektør Björn Wesström glæder sig over den 20-årige angribers udvikling og ser frem til at få ham tilbage til Ådalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Luca har haft den udvikling, vi håbede på, da vi aftalte udlejningen. Nu er planen, at han skal kæmpe fuldt ud for OB i 3F Superligaen.
- Vi ser frem til at få Luca tilbage til OB og sammen starte forberedelserne mod den kommende sæson, siger OB-bossen ifølge klubbens hjemmeside.
bold.dk talte for nylig med Luca Kjerrumgaard, og allerede her fastslog angriberen, at han havde ambitioner om at vende tilbage og kæmpe for en plads i OB's startopstilling fra næste sæson. Læs mere om det her.
Aftalen mellem OB og Luca Kjerrumgaard løber frem til sommeren 2025.