

Vejle-målmanden Nathan Trott diskede søndag op med endnu en brandkamp, da han var med til at sikre holdet fra Nørreskoven et point på Brøndby Stadion.
Den engelske målmand har i godt halvandet år været lejet i West Ham, men endnu ved han ikke, hvad der skal ske til sommer, når aftalen med Vejle udløber.
Det fortalte han til Bold og resten af den fremmødte presse efter søndagens 1-1-opgør på Brøndby Stadion.
- Det ærlige svar er, at mit hovedfokus lige nu er på at præstere med Vejle, vi skal slutte højest muligt, og jeg skal hjælpe holdet.
- Jeg har ikke fokus på min kontraktsituation med West Ham lige nu, det ville bare distrahere, så jeg overlader det til min agent.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fortsætter bare med at spille, og så må vi se til sommer, hvad jeg har af muligheder. Jeg skal selvfølgelig snakke med West Ham og se på mine andre muligheder.
Han vil dog ikke afvise at blive i Danmark, da han bliver spurgt ind til den mulighed.
- Det er for tidligt at sige, hvor jeg gerne vil spille. Jeg nyder tilværelsen i Vejle. Superligaen er en god liga, der er mange gode hold og en sund konkurrence. Jeg ville ikke have noget i mod at blive i endnu en sæson, udtalte Trott til Bold og resten af den fremmødte presse.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

West Ham
Vejle Boldklub
3F Superliga




































